Kristine Ulsø Olsen
I formiddags lykkedes det Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill e. Blue Hors Schufro Hit/Windsor (opdr. Hanne Andreasen) at rides deres anden guldmedalje hjem i denne uge, som man kan læse mere om HER.
Efterfølgende var grad II og I-rytterne også på banen og derefter blev der afholdt præmieoverrækkelse. Her blev Tobias og Jolene hyldet foran en masse publikum, her i blandt en del danskere, som havde medbragt flag for hylde den danske vinderekvipage.
– Det er jo fantastisk. Det er fedt at blive ved med at gøre det man kan lide at gøre med sin bedste ven, det er bare så fed en fornemmelse hende med ride på arenaen og det er en oplevelse i sig selv, fortalte Tobias efterfølgende til Ridehesten.com
Nu går turen snart hjem fra Riesenbeck og efter næsten en hel uge i det tyske, gælder Jolene sig formodentlig til at komme hjem på fold i morgen tidlig. For Tobias' vedkommende er tankerne allerede på det næste store mål: PL i Paris til næste år.
– Jeg skal helt klart hjem og finde ud af hvad de mere vil have her i paraverdenen og være klar til næste år, hvor vi forhåbentlig gerne skulle gøre det endnu bedre.