To vindere i weekendens Pavo DRF Championat for 6-års

30-08-2021 06:24

Christine Krogh Frausing
Skribent

I går afholdt Kongsdal Rideklub championat i ridebanespringning for 4-, 5,- og 6-års heste. I 6-års klassen blev det til hele to vindere

Copyright Ridehesten.com
Bøgegårdens Alaska og Line Hansen. Foto: Ridehesten / Hannah Duelund Liltoft
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går var Kongsdal Rideklub værter for Pavo og DRF's unghestechampionat i ridebanespringning. Solen skinnede over stævnepladsen, og der var derfor lagt op til en skøn eftermiddag med masser af ungheste. 

4-års hestene

For 4-års hestene var højeste uddelte karakter 8,5. Karakteren gik til Bøgegårdens Alaska e. Bøgegårdens Apollo / Charrico (opdr. Mie Nielsen og Theo De Vos). I sadlen var Line Hansen. 

På en andenplads med 8,4 point finder vi hesten Scirocco AT e. Ci Ci -Senjor Ask / Heartbeat (opdr. Cathrine B. Tsangaratos), der bliver redet af Alexia Tsangaratos. 

Som nummer tre med 8,3 i stilkarakter er det Maestro VG e. Hardwell / Air Jordan Z (opdr. Van Geel Horses), redet af Camilla Lund-Pedersen.

Copyright Ridehesten.com
Arwen og Rikke Andersen. Foto: Ridehesten / Hannah Duelund Liltoft

5-års hestene

Nyheden fortsætter efter annoncen

For 5-års hestene var 8,5 ligeledes den højeste karakter. Det var Arwen e. Diamant De Semmily / Chacco-Blue (opdr. Familien Camitz og Jennifer Fogh Pedersen) der gik med førstepladsen her. I sadlen var Rikke Andersen. 

Som nummer to med 8,3 er det Diarana Love e. Diarado / Cassini II (opdr. Mette Sørensen) , redet af Astrid Svenstrup.

Tredjepladsen går til Charlotte H e. Party Dance / Candillo (opdr. Bodil Hellmers) redet af Maria Bjørnkjær Asferg.

6-års hestene 

For 6-års hesten var 8,2 den højest uddelte karakter, men der var dog to heste der opnåede den stilkarakter. Det var Lerskovs Balouna e. Balou Du Rout / Carano (opdr. Rikke Meyer Jensen) og King Kong e. Bentley / Contendro II (opdr. T. A. Og M. Rijken) . Lerskovs Balouna blev redet af Caroline Rehoff Pedersen, imens King kong blev redet af Camilla Lund-Pedersen.

Tredjepladsen gik til Koreina e. Freeman VDL / Andiamo Z (opdr. C. Rijs), der opnåede stilkarakteren 8,1 og sim blev redet af Lone Marie Øglend

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner