To heste svært knivskadet i Skåne

29-12-2011 16:04

Britt Carlsen

Da 20-årige Jessica Hansson fra Skåne i starten af december ville hente sine heste på foldet var den ene så skadet af et åbent sår, at den næsten ikke selv kunne gå i stalden - to uger senere skete det samme for en anden af hendes heste. Se web tv her i nyheden
Copyright Ridehesten.com
Jessica Hansson er bange så længe gerningsmændene går fri. To af hendes heste er blevet skamferet af en kniv. - Nogen vil mig og mine heste ondt, udtaler hun. (Foto: Stefan Ed)

- Nogen vil mig og mine heste ondt, vurderer 20-årige Jessica Hansson, hun har mistanke om hvem gerningsmanden er, og har politianmeldt de to overfald på hendes heste. Det første overfald blev opdaget den 8. december, hvor hun opdagede at den ene af hendes heste, Alvena, stod længst væk på marken og hun reagerede ikke, da Jessica kaldte på hende for at få hende ind i stalden til natten. - Da jeg kom hen til hende så jeg at hun blødte fra et stort åbent sår. Jeg blev chokeret og rasende, fortæller hun til hd.se. Hoppen havde et 13 cm langt knivsår og hun blev indlagt på dyrehospital til overvågning og behandling i to uger. Knapt to uger senere gik det galt igen. Denne gang gik det ud over Jessicas 17 år gamle hoppe Bonzai, som ikke fulgte med de øvrige heste ind i stalden om aftenen, da Jessica hentede dem ind for natten. - Da jeg nåede frem til Bonzai så jeg blod på hendes højre forben, blodet kom fra et dybt stiksår. Jeg blev iskold og bange, beretter hun. Politet blev alameret og endnu en hest sendt på hestehospital. Begge de skadede heste er nu tilbage i stalden, men de har flere staldkammerater og Jessica er nu bange for at flere af dem også bliver angrebet. Stefan urtig er bange for sin datters sikkerhed og han har forsøgt at få politiet til at øge sikkerheden omkring stalden. - Situationen er særdeles frustrerende, også fordi vi oplaver at politiet intet gør. Politiets håndtering af sagen har desuden betydet, at vi har fået problemer med vores forsikring, når det gælder erstatningerne, forklarer han. Politet har henlagt sagen på grund af manglende beviser, men efter fornyet kontakt med Jessica Hansson, som har peget på en mulig mistænkt, er sagen nu blevet genåbnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner