Har hesten svært ved at få vejret?

27-03-2012 13:27
Hvis hesten har svært ved at få vejret, bør dyrlægen naturligvis tilkaldes, så denne kan forsøge at løse problemet vha. sin erfaring og forskellige tilgængelige teknikker
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Under 2011 American Association of Equine Practitioners konventionen den 18. – 22. november i Texas, beskrev Brett Woodie flere af de teknikker, dyrlæger kan anvende i tilfælde af lidelser i de øvre luftveje. Tracheotomi Bruges, når der er fare for, at luftvejene helt vil lukke til eller hesten får alvorlige problemer med at trække vejret. Der laves et snit foran på halsen, ind til luftrøret, hvilket øjeblikkeligt skaber en direkte luftvej. Planlagt tracheotomi kan dog ifølge Woodie også bruges til at behandle følgende lidelser i de øvre luftveje: - Bilateral arytenoid chondritis. - Bilateral larynx lammelse. - Kraftigt forstørrede retropharyngeale lymfeknuder. - Guttural pouch tympany. Intralæsional formalin Formalin kan bruges til at behandle ethmoid hæmatom, som er en langsomt voksende masse på slimhinden i den bagerste del af næsehulen. Her sprøjtes formalinen direkte ind i knuden, hvilket får den til at opløses og forsvinde. Sinocentesis Dette er en procedure, hvor dyrlægen borer et hul ind til hestens bihule, for at udtage prøver herfra – ofte i forbindelse med mistanke om bihulebetændelse. Ofte skylles bihulerne ved samme lejlighed. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner