To heste i voldsomt færdselsuheld

16-01-2020 10:01

Onsdag aften blev en 31-årig mand dræbt i et voldsomt færdselsuheld på Vestsjælland, da manden kørte frontalt sammen med firhjulstrækker med hestetrailer bagpå

Copyright Ridehesten.com

Lidt efter klokken 21 i går aftes blev både politi, ambulancer, brandvæsen og lægehelikopter kaldt til Høng Landevej ved Høng på Vestsjælland, da to biler var kørt frontalt sammen. 

I følge TV-Kalundborg, var den ene part en personbil med en 31-årig mand som overhalede flere biler indtil han ikke nåede at trække ind og derved stødte frontalt sammen med en firhjulstrækker, der havde en hestetrailer med to heste efterspændt.

De to personer i firhjulstrækkeren blev kørt til sygehuset med bla. knoglebrud, mens sammenstødet var så voldsomt at den 31-årige mand i personbilen efterfølgende blev erklæret død.

TV-Kalundborg beretter om at der ikke skete noget med de to heste i hestetraileren. En tilkaldt hestetrailer fra lokalområdet fik afhentet de to heste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner