Annika Knudsen Lorentsen
En del unge dressurryttere er i denne uge til start ved Future Champions-stævnet i Hagen, Tyskland, og i dag har den stået på Nations Cup for både junior- og ungrytterne.
Hos juniorytterne endnu det danske landshold med samlet 144.091, godt to procent efter vinderholdet fra Tyskland, som sluttede med 146.768. På det danske hold red Johanne Kofod Jensen med Frida Gold e. Fidertanz/ de Niro, Josephine Gert Nielsen med Bravio Bianco e. Belantis/ di Niro og Sophia Boje Obel Jørgensen med Askari Pilekær e. Apache/ Florestan (opdr. Anne Mette Rossen og Lars Langendorff). Bedst på det danske hold var i dag Johanne Kofod Jensen, som opnåede 72,172 procent.
Hos ungrytterne blev det også til en dansk andenplads, og de blev blot slået med godt en procent til det tyske vinderhold. På det danske ungrytterlandshold red Ida Kirstine Bjørn med Hussmanns Jackson e. Johnson TN/ Belissimo M (opdr. Stald Hussmann), Frederikke Gram Jacobsen med Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard) og Sophia Ludvigsen med Blue Hors Elliott e. Erlando/ Romanov (opdr. Julianelyst ApS). Sidstnævnte opnåede dagens bedste danske resultat med 72,990 procent.
Der har desuden været danskere til start i nogle af de individuelle konkurrencer i Hagen.