Nina Marie Villadsen
I Randers slår Kallehavegaard dørene op til mesterskabet i springning på hest, mens Skårup Overgård i Skanderborg er klar til at afvikle holdmesterskabet i military. Så der er lagt op til en spændende weekend, hvor ni springhold og 12 militaryhold er klar til at dyste om medaljerne. DRF-mesterskabet i springning på hest for klubhold Holdmesterskabet afvikles over to runder lørdag og søndag. Alle rytterne på et hold skal være fra samme klub, og mesterskabet rides i MA1*, tempo 375 m/min og metode B12. Det er de seks bedste hold i 1. runde, der går videre til 2. runde i mesterskabet, som afgøres ved sammenlægning af de opnåede fejl i 1. og 2. runde. Se uddybende information om mesterskabet i Springreglementet på side 76 – 77. DRF-mesterskabet i military for klubhold Mesterskabet afvikles over tre dage med dressur fredag, terrænridning lørdag og springning søndag. Hvert hold skal 3 – 4 ryttere fra samme klub med tilsvarende antal heste eller ponyer. Ekvipagerne skal ride tre eller fire forskellige klasser. Holdets resultat udregnes ved sammenlægning af resultaterne fra de tre ekvipager med laveste strafpoint. Se uddybende information om mesterskabet i Militaryreglementet på side 61 - 62. Kilde: Dansk Ride Forbund Se mere via linkene til højre.