To danske toppræstationer i Aachen

05-07-2024 19:37

Sophia Ludvigsen opnåede i dag placering til det internationale stævne i Aachen i Tyskland med Blue Hors Touch of Olympic L, mens Nanna Skodborg Merrald fortsatte det høje niveau med Blue Hors Znickers

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers leverede endnu en toppræstation i dag. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Igen i dag har de danske ryttere været i aktion ved det tyske CHIO-stævne i Aachen, som finder sted i disse dage. Både Nanna Skodborg Merrald og Sophia Ludvigsen viste et højt niveau, og det blev også til en dansk placering i top-5 i begge dagens klasser. 

Den første danske rytter på banen var Sophia Ludvigsen, der sammen med Blue Hors Touch of Olympic L e. Blue Hors Don Olymbrio/ Fidermark (opdr. Anja og Jan Petersen) var til start i den individuelle ungrytterklasse.

Sammen med den 10-årige hingst viste Sophia et sikkert ridt med mange flotte højdepunkter. I travturen forblev parret over de 70% hele vejen igennem og viste flotte traverser og volter. Også galopturen var præget af høj kvalitet igennem øvelserne, og det lykkedes parret at komme fejlfrit igennem programmet. 

Det blev derfor til en samlet score på 69,765% for parret, som blev placeret som nr. 3. Klassens top-3 lå dog meget tæt, da klassen blev vundet af tyske Lana-Pinou Baumgürtel og ZINQ Emma Fh e. Escolar/ Laurentianer med 70,823%. 

Copyright Ridehesten.com
Sophia Ludvigsen og Blue Hors Touch of Olympic L red sig til en tredjeplads i dag. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Endnu en toppræstation fra Nanna og Znickers
Senere på dagen blev det Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers' e. Blue Hors Zack/ De Niro tur til at ride på banen. I onsdags red parret deres personligt bedste internationale Grand Prix, da de opnåede 72,804%. I dag var gjaldt det Grand Prix Special-programmet, og også her viste den elegante ekvipage topniveau. 

Parret startede ud med en tårnhøj score i travturen, hvor de det meste af tiden lå på mere end 77%. 11-årige Znickers dansede elegant under Nanna i både piaffe, passage og fri trav, men i skridtprogrammet og overgangen til piaffe indsneg der sig desværre lidt spændinger, som kostede parret dyre point. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I galopturen demonstrerede parret flotte og velafbalancerede pirouetter samt flotte og ligeudrettede serier, og det blev til en samlet score på 73,021% for Nanna og Znickers.

Med denne score blev de placeret som nr. 4 i klassen, kun overgået af de tre topekvipager Charlotte Fry med Glamourdale e. Lord Leatherdale/ Negro, Isabell Werth med DSP Quantaz e. Quaterback/ Hohenstein og Frederic Wandres med Duke of Britain FRH e. Dimaggio 2/ Rubenstein 46, 

Copyright Ridehesten.com
Nanna og Znickers blev især belønnet for deres travprogram i dag. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Charlotte Fry og Glamourdale sikrede sig med deres sædvanlige høje niveau sejren med imponerende 80,107%, og lagde sig dermed 5% foran Isabell Werth og DSP Quantaz, som opnåede 75,000%. 

Det var dog tæt løb om tredjepladsen, men det lykkedes akkurat Frederic Wandres og Duke of Britrain FRH at slå Nanna og Znickers, da de opnåede 73,021%. 

I morgen skal Sophia og Blue Hors Touch of Olympic L atter på banen, denne gang i kürklassen for ungryttere.

Derudover skal de danske Nations Cup-ryttere, Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior/ Blue Hors Don Schufro, Anna Zibrandtsen med Quel Filou e. Quaterback 6/ Stedinger 2 og Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf e.  Foundation RR/ Leandro, ride Grand Prix Special fra morgenstunden, mens den 4-stjernede Grand Prix Kür finder sted om aftenen. 

Se stævnets start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner