Dressuraften med Bjarne Nielsen

10-05-2017 14:02

Der er lagt op til en yderst spændende og lærerig aften for enhver med interesse for dressurheste – avlere såvel som ryttere og hesteejere

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods region 7 inviterer torsdag den 18. maj til en spændende aften på Finstrupgaard med dressurkapaciteten Bjarne Nielsen, der vil fortælle os om uddannelse af den unge dressurhest med fokus på holdbarbed og med championater for øje.

Bjarne Nielsen, der er berider, dressurdommer i DRF og medlem af DV’s avlsledelse, deler ud af sin viden igennem mange års erfaring. Det sker ved et spændende oplæg, hvor Bjarne med ord og billeder vil fortælle om uddannelse af den unge dressurhest, kvaliteten af dens gangarter i forhold til unghestechampionater og dressur på den lange bane. Alt sammen med fokus på hestens holdbarhed.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Oplægget følges op af en praktisk demonstration, hvor 5-6 ekvipager fra regionen vil ride for Bjarne Nielsen. De deltagende heste vil være i alderen 4-6 år hest og med udsigt til at skulle starte championater til sommer. Her vil Bjarne overfor aftenens deltagere demonstrere det teoretiske oplæg, kommentere ekvipagerne og give de enkelte ryttere tips til den videre træning frem mod championaterne.

Arrangementet finder sted kl. 19.00 torsdag den 18. maj 2017 i SAO’s faciliteter på Finstrupgaard, hvor der efter arrangementet vil blive serveret kaffe og kage, mens der er mulighed for at stille spørgsmål. Der er et begrænset antal pladser ved arrangementet, der er åbent for både medlemmer af DV såvel som ikke-medlemmer. Se alt om priser og tilmelding HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner