Signe Wiese
I går lykkedes det Sheena Bendixen at vinde Danmarks første medalje ved et Europamesterskab i junior-voltigering. Bronzemedaljen var en realitet efter en flot kür med mange svære momenter, og man må sige det unge talent har indfriet alle forventningerne. I dag lykkedes det så Rikke Laumann at få bronzemedaljen i hus i senior-mesterskabet. I den individuelle senior klasse for kvinder opnåede hun i alt 8,152 point, hvilket akkurat hensatte schweizske Jaïser Simone til 4. pladsen. Guldet gik til engelske Eccles Joanne, der opnåede 8,553 point, skarpt forfulgt af tyske Kay Sarah, der fik 8.533 point og dermed en sølvmedalje. Kilde: DRF