Tjen penge til rideklubben

11-09-2012 15:06
Lokale foreninger, idrætsklubber og skoleklasser kan tjene gode penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri – og samtidig støtte anbragte børn i Danmark
Copyright Ridehesten.com
Foto: shutterstock

I 2011 tjente 595 foreninger, klubber og klasser hele 3 millioner kroner ved at sælge de traditionsrige julelodder. Typisk bliver pengene brugt til nyt klubudstyr, stævner, lejrskoler eller andre fælles aktiviteter. Penge i klubkassen Det er nu muligt at tilmelde sig Børnehjælpsdagens Julelotteri, der er på gaden fra den 31. oktober 2012. Lotteriet giver børn og unge fra foreninger, idrætsklubber og skoleklasser mulighed for at tjene penge til fælleskassen på en nem måde – uden økonomisk risiko. For hvert solgt julelod til 20 kroner modtager foreningen /klubben/klassen 8,50 krone – og det kan hurtigt løbe op i rigtig mange penge! Uden risiko for klubben Det er gratis at tilmelde sig Børnehjælpsdagens Julelotteri, der er en skræddersyet pakkeløsning. Usolgte lodder kan returneres, og tilmelding kan ske i hele lotteriets salgsperiode, der strækker sig fra den 31. oktober til den 24. december 2012. Det kan simpelthen ikke blive nemmere! En støtte til de anbragte børn Overskuddet fra Julelotteriet går som altid til Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Ved at sælge julelodder, er foreningsbørn og skoleelever altså også med til at støtte en god sag. Kilde: Dansk Ride Forbund Tilmelding kan ske via linket til højre.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen