Anna Pørtner
Emnet hestevelfærd er lige nu mere aktuelt end nogensinde før, og hos Agria Dyreforsikring har de en ambition om at øge hestevelfærden, og har derfor støttet hele fem forskningsprojekter med to millioner svenske kroner fra Agrias forskningsfond, det meddeler de i en pressemeddelelse. Hvert år bidrager fonden med støtte til projekter, der fremmer sundheden og trivslen hos dyrene.
Årets forskningsprojekter, som Agrias forskningsfond har valgt at støtte, fokuserer på forebyggende indsatser, forbedret diagnostik og resistenskortlægning. Tre af projekterne skal gennemføres i Sverige, mens to bliver et samarbejde mellem svenske og norske forskere. Udover de nye projekter, vil 12 igangværende projekter fortsat modtage finansiering. Uddelingen af pengene sker via den svenske hesteforskningsfond, Stiftelsen Hästforskning.
Tine Stabell, direktør for Agria Dyreforsikring fortæller i pressemeddelelsen følgende om formålet med at finansiere de fem forskningsprojekter:
– Sammen med vores forsikringskunder kan vi hvert år være med til at styrke viden om heste, hvilket bidrager til at fremme hestevelfærden. Vi arbejder for bedre sundhed hos dyrene, optimale rammer for avlsarbejde og en større indsigt i dyrevelfærd. Det er noget, der ikke kun er vigtigt for os, men også har stor betydning for vores kunder.
Agrias forskningsfond startede allerede tilbage i 1938, og har siden bidraget til forskellige projekter med forskningsmidler gennem Hesteforskningsfonden. I år er ingen undtagelse, og i pressemeddelelsen fremlægges de fem nye projekter for 2025, der lyder som følger:
Antibiotika i hesteavl - et tveægget sværd, der truer fremtidens heste?
Hovedansøgere: Johanna Lindahl, Veterinærinstituttet (SVA) og Anne Margrete Urdahl, Veterinærinstituttet.
Målet med projektet er at forbedre rutinerne for antibiotikabrug, biosikkerhed og hestevelfærd og modvirke spredning af resistens i hestebestanden. Forskerne ønsker at kortlægge antibiotikaresistens (AMR). Antibiotika tilsættes rutinemæssigt til sæddoser, hvilket risikerer udvikling af resistens. Projektet vil blandt andet undersøge forekomsten af resistente bakterier i livmoderbetændelse.
Smertefuld infektion af hornhindesår hos svenske heste; udbredte bakterier, svampe, resistensmønstre og prognose for heling.
Hovedansøgere: Lena Ström, Sveriges Lantbruksuniversitet.
Projektet vil undersøge mikrober og resistensmønstre i hornhindeinfektioner hos heste, samt faktorer, der påvirker heling. På grund af begrænset viden om mikrober og deres resistensmønstre i Sverige bruges bredspektret antibiotika ofte unødigt, hvilket øger risikoen for resistens. Studiet forventes at bidrage til forbedret behandling og retningslinjer for antibiotikabrug i hornhindesår.
Giv hesten en stemme - Hestevelfærd og ejerbevidsthed.
Hovedansøgere: Grete Jørgensen, Norsk institut for bioøkonomi og Karin Morgan, Strömsholm Rideskole.
Projektet undersøger sammenhængen mellem ejerskabsviden og hestevelfærd. Det vil også belyse, hvordan menneskets syn på hestens kognitive evner og indlæringsevne ændrer sig før og efter, at hesten har lært at bruge en symbolsk metode til at kommunikere et valg.
Øjenløse heste - Maskinlæring til at undersøge den gådefulde genetik af mikroftalmi hos heste.
Projektleder: Sofia Mikko, Sveriges Lantbruksuniversitet.
Formålet med forskningsprojektet er at forbedre hestes sundhed og skabe retningslinjer for avlsbeslutninger, der reducerer forekomsten af øjensygdommen mikroftalme, dvs. at føl fødes uden et eller begge øjne. Forskerne ønsker at kortlægge genetiske årsager til sygdommen gennem DNA-analyse. Afkom af folkeslægt er overrepræsenteret, og viden om arven skal øges for at reducere antallet af tilfælde.
Hvad dyrlægen ikke ser - implementering af video til smerteovervågning af heste.
Hovedansøger: Johan Lundblad, Sveriges Lantbruksuniversitet.
Målet er at øge forståelsen af smerteadfærd og understøtte videnskabeligt baserede overvågningsværktøjer. Gennem videoovervågning ønsker forskerne at studere smerterelateret adfærd hos heste med ortopædiske smerter. Nyopererede heste på klinikken vil blive undersøgt, og målet er smerteovervågning af heste i de perioder, hvor klinikkens personale ikke er på stedet.
