Hornkvaliteten kan være meget forskellig fra hest til hest. Den kan være meget dårlig, uden at man af den grund kan kalde det sygeligt. Men undertiden møder man heste med så dårlig hornkvalitet, at det giver problemer. Hesten kan f.eks. ikke gå uden sko, eller hvis den har sko på, har den svært ved at beholde dem på en hel beslagperiode, som er gennemsnitlig seks uger.

Hvis man har en hest med dårlig hornkvalitet, er det nødvendigt at tage hensyn til problemet i det daglige. Hesten skal måske have en renere boks end sædvanligt, eller man kunne evt. overveje at opstalde den tørvestrøelse eller spåner (dens daglige miljø skal under alle omstændigheder være rent). Måske skal hesten heller ikke være på fold lige så længe, som man kunne ønske, for på den måde at mindske belastningen af hovene.

For at kunne bedømme hvorvidt hornet er af dårlig kvalitet, er det naturligvis nødvendigt først at vide hvordan normalt godt horn er. En hov med godt horn har næsten altid en god facon, det vil sige den er ca. dobbelt så bred forneden som foroven, og set fra siden er den omtrent dobbelt så lang i tåen som i dragten.

Det her nævnte er kun cirka mål, der er altså ingen grund til at fare ud med tommestokken og måle efter.

Hovvæggen på den sunde hov vil være glat uden kløfter og spalter. Der vil normalt heller ikke være vandrette rande, dog kan der forekomme rande efter foderforandringer. Disse rande vil i så fald være parallelle med kronranden, og betyder i denne forbindelse ikke noget. Hovvæggen vil forløbe i rette linje. Hoven vil også have en naturlig glans.

På en beslået hov vil der ikke være revner ved sømmene, og hvis hesten går uden sko må hovranden ikke være flosset eller brækket af.

Dette naturligvis forudsat, at hesten er passet efter forskrifterne, hvilket vil sige, beskåret eller beslået med passende mellemrum, og hoven har normal konsistens. Hverken for fugtig eller for tør.

Hornkvaliteten kan også bedømmes ved at føle på de skiver, beslagsmeden skærer af hoven under beskæringen. Hvis det er godt horn, skal de kunne bøjes og vrides uden at gå i stykker. Man skal mærke på dem med det samme de er skåret af, da de tørrer hurtigt.

Hvis hesten er velpasset, og får de vitaminer og mineraler den skal have, og er blank i pelsen, vil hovene have den hornkvalitet som én gang er genetisk bestemt for den pågældende hest. Så er opgaven kun at sørge for at konsistensen er passende.

Man skelner mellem to typer dårligt horn; mørt og skørt horn. Derimellem vil der naturligvis være nogle overgangsformer.

Mørt horn
Heste med store flade hove har, især hvis de lyse, ofte mørt horn. Hornet er grovere og har lettere ved at smuldre. Her er der ikke tale om den naturlige afskalning, som finder sted på sålen af den sunde hov.

Heste med mørt horn har som regel også sværere ved at holde skoene på, fordi sømmene tit går løse på grund af at hoven trykkes sammen med skoen og vejningerne så sømmene bliver for lange, før beslagperioden er forbi. Hovene har også en tendens til oftere at få hornkløfter og -spalter.

Hvis disse heste samtidig har en kraftig hornvækst, hvilket heldigvis ofte er tilfældet, er problemet ikke så stort, da der som regel vil være frisk horn at sømme i hver gang. Man må så evt. blot regne med en kortere beslagperiode.

Gennemsnitvæksten på normale hove er ca. 8 mm om måneden, med stor variation til begge sider.

For at holde sammen på hove med mørt horn, og for at forhindre dem i at blive for bløde, er det en god ide at smøre dem jævnligt med en god hovolie. Olien hjælper ikke på kvaliteten, men kan give en bedre konsistens.

Skørt horn
Skørt horn finder man mest hos de lidt mere ædle heste, der som regel har små hove. Skørt horn kan undertiden også ses hos heste med store hove. Hove med skørt horn er ofte mørke i farven.

Selv om hornet er meget hårdt, er det dog ikke særlig modstandsdygtigt overfor slid, og har en tilbøjelighed til at brække af i store flager. Det ses især, når hesten har mistet sko, idet hornet ofte vil være brækket af helt op til sømmenes vejninger. Der er også tit en tendens til, at hornet flækker ud for sømmene.

Hove med skørt horn er typisk mere tyndvæggede end normale hove, hvorved sømmene lettere kan få hornet til at flække.

Desværre er det ofte sådan, at hove med skørt horn ikke vokser særlig stærkt, hvilket naturligvis besværliggør sømningen, da der ofte ikke er nyt horn at sømme i.

Det er vigtigt, at hove med skørt horn ikke tørrer for meget ud, da de så kan blive for hårde og uelastiske. Det er især vigtigt ikke at lade jord og skidt blive siddende og tørre på hovene, da fugtigheden derved vil blive suget ud.

Almindelig daglig vask og afskyldning af hovene er ikke nok. Det vil ofte virke modsat, da hovens naturlige fedtlag på den måde fjernes. Hovene skal have tid til at opsuge fugten. De skal vaskes grundigt, eller hvis det er muligt, kan hesten stilles nogle timer i et vandpiletov for at hovene har mulighed for at opsuge fugten. Derefter smøres olie på for at hindre fordampning.

Du kan blive endnu klogere på hovens lidelser og behandling i bogen Hovpleje, hvor du får en masse tips og tricks til korrekt hovpleje. Køb bogen HER