Dressuryttere stripper for penge

30-06-2008 09:17
Det var for en god sag, at de amerikanske dressurryttere smed skjorterne. Seidel og Dover indkasserede stor jubel og 80.000$ for at vise deres overkroppe.

Amerikanerne er i fuld gang med forberedelserne til OL og det koster mange penge. Ved et fund raising tiltag under sloganet "One Team, One Dream" lykkedes det for det amerikanske rideforbund at skaffe over 200.000$. Til stede var blandt mange andre de to amerikanske OL-ryttere Günter Seidel og Robert Dover, der begge har tatoveret de olympiske ringe på deres overkroppe. Arrangementets speaker luftede idéen, at der måske var mulighed for at se rytterne smide skjorterne, hvis ellers buddene var høje nok. Ifølge den amerikanske hjemmeside Dressagedaily udviklede begivenheden til en hysterisk morsom budkrig, hvor de to ryttere indhentede 80.000$ til OL-holdet, inden de lod kludene falde.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner