Stine Melin
Tina Lund og Amaretto fik en flot 3. plads i dagens 2. kvalifikation for 7 og 8 års heste. Tina fik en flot fejlfri rund i tiden 55,18 sek. netop hurtigt nok til at slå tyskeren Janne-Friederike Meyer på hesten Holiday by Solitour, som red i tiden 55,92 sek, og fik dermed en 4. plads. Andenpladsen gik til Philipp Weishaupt på D’Casita U, de red banen ligeledes fejlfri og i tiden 54,37 sek. Førstepladsen gik til tyskeren Holger Wulschner og FGP Little Liberty, de sprang sig let og hurtigt igennem banen i tiden 53,90 sek. og sikrede sig dermed præmien på 375 EUR. Charlotte Lund sneg sig lige imellem de placerede ryttere med en 11. plads på hesten Cartani, de red en fejlfri runde i tiden 59,78 sek.