Nina Marie Villadsen
– Vi fik i sommeren 2014 vores første føl, Emka’s First Formidable, en dejlig lille hingstebasse efter Treldegårds Shantiana og med Franklin som far, sådan begynder Henrik Kampmann fortællingen om det allerførste føl, der skulle blive starten på et spændende nyt kapitel for familien som hesteavlere.
Der går ikke længe inden en mørk sky trækker ind over drømmene om den lysende fremtid, for Dable bliver syg og taber sig ganske hurtigt.
– Han behandles af Højelse Hesteklinik, desværre uden nogen virkning, så i samarbejde med Højelse bliver han indlagt på KVL (KU SUND, red.) og mange undersøgelser efter konstateres det, at Dable har pådraget sig en bakterieinfektion i cellerne i tarmen. En yderst sjælden sygdom kaldet lawsonia intracellularis, forklarer Henrik.
Magasinet Ridehesten genfortæller i juninummeret hele historien om Emka’s First Formidable, hvor du også kan blive klogere på sygdommen lawsonia intracellularis.
Læs meget mere i magasinet Ridehestens juninummer.