Tina Lund placeret ved World Cup-stævne

03-01-2020 14:15

Camilla Tiefensee Schrøder

Den danske springrytter Tina Lund deltager denne weekend ved World Cup-stævnet i Abu Dhabi, og på stævnets første dag opnåede hun placering i en 145cm-klasse med en af sine Riders Cup-heste

Copyright Ridehesten.com
I sommers havde Tina Lund Carallo med til Europa, hvor hun bl.a. deltog ved Falsterbo Horse Show. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Abu Dhabi skydes 2020 i gang med CSI4* World Cup stævne denne weekend, og her deltager den danske springrytter med base i Emiraterne, Tina Lund.
Den 39-årige rytter blev i går placeret i CSI4*-W 145 cm, hvor hun sprang en fejlfri runde på den 11-årige hingst Carallo e. Corrado I/Con Air (opdr. Jürgen Reimers), som ejes af Glen Nielsen fra Riders Cup.

Se resultatlisten

I går vandt Tina Lund desuden klassen for ungheste på den 7-årige Caracho e. Cascadello/La Zarras 2 (opdr. Jürgen Reimers), som også er ejet af Glen Nielsen.

Tina Lund fortalte i sensommeren til Ridehesten, at hun har indgået et samarbejde med Riders Cup om at ride nogle af deres heste, hvilket også vil betyde, at vi fremover får hende mere at se herhjemme.

Vanligvis har hun klaret sig godt ved vinterstævnerne i De Forenede Arabiske Emirater i december måned, hvor hun har opnået topplaceringer i bl.a. Al Ain. Ved denne weekends stævne i Abu Dhabi bliver højdepunktet Abu Dabi Grand Prix, som er lørdagens World Cup-springklasse. Startlisterne til klassen er i skrivende stund endnu ikke lagt op.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner