Charlotte Kondrup
I Sharjah har der været fuld gang i de 5* klasser, hvor Tina Lund har klaret sig rigtigt godt. Det kulminerede i den sidste klasse – en World Cup kvalifikation – med en 6. plads efter hun red to fejlfrie runder, hvor anden runde sluttede med tiden 45,28 sekunder. Det var ombord på Carallo e. Corrado I/Con Air.
Det blev Abdullah Humaid Al Muhairi fra De Forenede Arabiske Emirater med Cha Cha Cha e. Chacco-Blue/Quick Star der tog sejren foran svenske Evelina Tovek med Dalila de la Pomme e. Teran dl Pomme/Diamant de Semilly på andenpladsen og Janika Sprunger fra Schweiz med avlshingsten Bacardi VDL e. Corland/Kannan.
Tidligere på dagen blev Tina også placeret i en 150 cm klasse på Freestyle e. Flashlight/Constant, da hun red en fejlfri hovedrunde og fik en enkel bom i omspringningen, som rakte til en 10. plads.
Resultatlisterne kan ses her.