Maja Golles
"Jeg skulle ind på scenen som den første og danse den måske sværeste dans, så jeg var en smule nervøs. Men så snart jeg kom på gulvet, så nød jeg hvert et sekund af dansen. Jeg vidste jeg havde forberedt mig grundigt, så jeg gik bare ud og gav den gas", sagde en lykkelig Tina Lund, Skævinge efter sin debut i TV2s populære Vild med Dans show. Dommerne reagerede positivt ved at stemme Tina Lund og hendes partner Tobias Karlsson ind på aftenens 2. plads. Seernes SMS-stemmer lægges oveni og de offentliggøres først på fredag. "Ja, på fredag kan det være slut, men det tror jeg nu ikke", smilede Tina Lund, der i dagene efter blev skamrost af samtlige medier. Denne uge blive ganske speciel for Tina Lund- Hun skal både forsvare sit 3-dobbelte danske mesterskab i ridebanespringning til DM-stævnet på Vilhelmsborg ved Århus. Og hun skal forsvare sin foreløbige 2.plads i Vild med Dans i tv-studiet i København. "For både at nå at ride DM i Århus og danse på scenen i København har en sponsor stillet en helikopter til rådighed, så jeg kan komme hurtigt fra Århus til København", forklarer Tina Lund, der for tiden både træner dans og heste hver eneste dag. "Det er hårdt. Men samtidig alle tiders store oplevelse. Og husk nu at stemme på mig på fredag", slutter Tina Lund med et smil. Ja ja - støt sporten og stem! Kilde: Dansk Ride Forbund