Tid til en lille opdatering fra min træning

03-03-2021 09:44

Johanne Kofod Jensen

Corona nedlukningen trækker ud, og det var som om, det godt kunne være svært at holde motivationen oppe nogle dage, især de dage, hvor der var minus 15 grader om morgenen, når vi kørte i stalden. Men så fik jeg en idé

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Jeg besluttede at flette Frida op og gøre hende klar, som om jeg skulle til stævne. Tage alt udstyret på og øve programmet hjemmefra ned til mindste detalje. Så varmede jeg op, som jeg ville gøre det på en stævnebane og red ned ad midterlinjen, hilste og red programmet igennem uden stop, mens min mor filmede. Programmet sendte jeg så til min træner, så hun kunne se det, og vi gennemgik de ting, som godt kunne være bedre. Næste weekend gjorde jeg så på samme måde. Den første gang kunne jeg virkelig godt mærke, at det var længe siden, at jeg havde været til stævne. Det var som om vi begge var lidt rustne og Frida blev lidt spændt. Næste weekend gik det meget bedre, så det er et tip, som jeg virkelig kan anbefale, hvis I ligesom jeg savner stævnerne, og slet ikke kan vente til de åbner op igen.

Ellers går dagene jo med online skole og træning. Jeg har fået en ny pony ind, som ikke har været redet så længe. Hun er importeret fra Wales og har virkelig et dejligt sind. Det er spændende at være med til at præge en pony fra starten på den måde og mærke, hvordan hun udvikler sig fra uge til uge. Jeg håber at kunne være med til at gøre hende til en pony, som bliver redet for lette hjælpere og kan rides af børn. Treer-ponyen har gjort store fremskridt. Han er blevet meget mere rolig og er snart klar til at komme hjem til sin familie igen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selv har jeg fået tildelt Team Danmark støtte, når jeg skal starte på gymnasiet næste år. Jeg blev virkelig glad for at få den godkendelse, da det gør det meget lettere at få tingene til at gå op med skole, træning og stævner. Det er også dejligt at mærke, hvordan foråret er på vej og man kan ride mere udenfor. Jeg håber vi snart kan mødes på stævnebanerne igen, indtil da kan Ifølge min træning på @jkj.dressage.

Kærlig hilsen

Johanne 

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner