Thomas Velin i Verona

11-11-2007 13:17

Maja Golles

For Thomas Velin og den otteårige hingst Widam går det godt ved World Cup stævnet i Verona. I går, lørdag, kom ekvipagen fejlfrit igennem hovedrunden, men i omspringningen blev det igen til en enkelt tidsfejl, og det placerede ekvipagen på en niende plads.

I fredagens 145 cm klasse blev det til en 7. plads for ekvipagen, som bare havde én tidsfejl i hovedrunden og derfor ikke var med i omspringningen. I World Cup kvalifikationen ligeledes fredag blev det til en 25. plads på Grim St. Clair. Thomas Velin er eneste danske rytter, som er med ved World Cup stævnet i Verona. Stævnet tæller i øvrigt store internationale navne som Rodrigo Pessoa, Ludger og Meredith-Michæls Beerbaum, Markus Ehning og Gerco Schröder. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner