Dansk GP-succes i Poznan

14-06-2015 19:15

Andreas Schou og Thomas Velin har vist rigtig god springning ved weekendens internationale stævne i polske Poznan, og det resulterede i dag i en dansk anden- og tredjeplads i Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Thomas Velin på Chopin Van Het Moleneind - her ved JBK Horse Festival 2015.

Lørdag startede særdeles godt for Andreas Schou, der sprang sig til en andenplads i Middle Tour (145 cm) på Chalisco med nul fejl i omspringningen i tiden 41,01 sek. – 0,01 sek. langsommere end klassens vinder hollandske Leon Thijssen på Haertthago.

I søndagens Grand Prix (160 cm) var der stor dansk triumf med både dansk anden- og tredjeplads i klassen. Klassen blev vundet af franske Cyril Bouvard på Quasi Modo Z, mens andenpladsen gik til danske Thomas Velin på Chopin Van Het Moleneind og tredjepladsen til danske Andreas Schou på Lenardo Der Kleine.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner