Temadage i Odense

15-10-2011 16:19
JBK Odense | Temadagene ved JBK Horse Shows er publikums mulighed for, at målrette deres besøg efter lige nøjagtig det man synes er allermest spændende
Copyright Ridehesten.com
Fra Nathalies clinic hos Gråsten Rideklub. (Foto: Ridehesten.com)

Hele tre forskellige temadage får publikum - med ridning i topklasse, show, fart, spænding og meget mere. JBK Horse Shows tilbyder et væld af store oplevelser og derfor giver man igen i år publikum lidt hjælp til at målrette deres besøg efter interesseområde. Fredag den 21. oktober er Blue Hors Avlerdag. Her kan man opleve championatsfinaler i dressur, auktion, underholdning og international springning og dressur. Lørdag den 22. oktober er Kopenhagen Fur Dag. Publikum får ridning i topklasse med kvalifikation til World Cup-klassen søndag, Grand Prix springning og ikke mindst præsenterer Kopenhagen Fur et Vild med Dans show med Thomas Evers Poulsen. Derudover er der i showet indslag med fart og spænding og sublim frihedsdressur - og speedfinale i springning. Søndag den 23. oktober er Nordea Dag. Det bliver stjernernes dag. Denne dag kulminerer JBK Horse Show med Reem Acra FEI World Cup Dressur kl. 14.00. Prinsesse Nathalie kommer og deler ud af sine erfaringer ved en clinic. Man bør ikke gå glip af championatsfinaler i springning, young rider dressur og mere show. Og så kan man møde europamesteren Rolf-Göran Bengtsson og danmarksmesteren Lisbet Seierskilde, når de skriver autografer på Nordeas stand. Kilde: JBK Horse Shows Se mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner