Tandpleje og bedøvelse

06-12-2013 16:32

De fleste ved, at rideheste skal have efterset deres tænder minimum en gang årligt for at forebygge problemer i ridning, men det er måske ikke alle som overvejer, også at få tjekket tænder på avlshopperne, så de kan omsætte foderet optimalt

Copyright Ridehesten.com

Alle heste har tandspidser. De slider tænderne 2-4 mm årligt og vil derfor blive ved med at danne tandspidser og skarpe kanter igennem hele livet. Som hovedregel bør alle heste have tandpleje en gang årligt.

Avlshoppen har i perioder mere brug for energi og mangel på energi nedsætter effektiviteten i avlsarbejdet. Mangler hoppen energi, tærer hun på alle depoter i kroppen for at kunne forsyne fosteret og derefter føllet med tilstrækkelig næring. Derfor er det vigtigt, at hun kan tygge og dermed omsætte det foder hun bliver tilbudt.

Ofte må hesten bedøves/beroliges for at tandeftersyn/tandraspning kan gennemføres. Dette gøres for at øge kvaliteten af behandlingen og undersøgelsen, samt for at give hesten en bedre og mere rolig oplevelse.

Er hoppen drægtig og kan en tandbehandling ikke udsættes til efter foling, så kan dyrlægen vælge en ekstra skånsom sedationsprocedure.

Magasinet Ridehesten har bl.a. talt med dyrlæge Margit Ørum om avlshopper, korrekt tandpleje og beroligende indsprøjtninger.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens decembernummer.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen