Thomas Bach Jensen
Omkring 300 besøgende kunne i dag nyde det flotte arrangement hos HP Horses på Tvedegaard i Hillerød, der ved det flotte arrangement kunne indvie deres nye ridehal med manerer. Arrangementet blev åbnet af Michæl Søgaard i rollen som stutteriindehaver Lone Bøegh Henriksen.
Hingstene Fürstenball, Hoftanz og Rosentanz blev smukt fremvist, lige som der blev fremvist afkom i alle aldre efter de tre hingste - lige fra føl til højt uddannede dressurheste. Endvidere fik publikum præsenteret nogle af stutteriets højt kårede hopper med føl samt opdræt, heriblandt indkøbte hingsteemner. Ines Westendarp havde taget turen helt fra Tyskland for at fremvise hingsten Fürstenball, lige som mange ryttere og avlere var kommet fra nær og fjern for at præsentere deres afkom efter HP Horses' hingste.
Bundgård Byg, der står bag byggeriet af den smukke ridehal, havde sponseret en pølsebod og der var travlhed, da næsten 800 pølser blev langet over disken i løbet af eftermiddagen.