Talan til Saudi Arabien som OL-håb

03-01-2012 11:14
I slutningen af 2011 sikrede Saudi Arabien den hollandske springhingst Talan som OL-håb
Copyright Ridehesten.com
Talan og Robert Smith ved WEG 2010 (Foto: Ridehesten.com).

Den 30. december blev der i Doha afholdt en særlig OL-kvalifikationsturnering for saudi arabiske springryttere med London som målet. Ifølge en tysk hjemmeside skulle HKH Prins Faisal være blandt landsholdsrytterne og skulle også i slutningen af december have erhvervet sig Robert Smiths KWPN-hingst Talan e. Concorde / Burggraaf, der var til start ved WEG 2010 i Kentucky. Med Robert Smith i sadlen var Talan på det vindende hold ned nationsspringningen i Dublin, blev nr. 2 ved King George V Gold Cup og vandt Grand Prixen i Ascona. Med Saudi Arabien kommer der femten hold til start springning i London: Australien, Belgien, Brasilien, Chile, Tyskland, Frankrig, England, Canada, Mexico, Holland, Sverige, Schweiz, USA og Ukraine. Endvidere starter femten individuelle springryttere i London, hvor Japan, Argentina og Colombia hver sender to ryttere. Fra Bermudas, Egypten, Jordan og Syrien kommer en enkelt rytter. De øvrige fem individuelle pladser er forbeholdt rytter fra FEI-gruppe A og B (Nord- und Sydvesteuropa) samt gruppe C (Central- und Østeuropa, Centralasien). Hvem disse ryttere reelt bliver, vil blive afgjort af FEI's olympiske springrytterliste pr. 1. marts, skriver St. Georg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner