Sweden International Horse Show aflyst

15-10-2020 07:06

Marie Helene Rigård Rohleder

Det store svenske ridestævne Sweden International Horse Show aflyses nu på grund af corona. Arrangørerne vender stærkt tilbage i november 2021 

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson og H&M All In, Sweden International Horse Show 2019. Foto: Roland Thunholm
Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu et stort internationalt ridestævne er blevet aflyst som følge af corona-pandemien. Denne gang går det udover Sweden International Horse Show, som var planlagt til afholdelse i februar 2021. 

I stedet er det store stævne udskudt til november 2021. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vores publikum forventer sport og show i verdensklasse i en fantastisk atmosfære. Men med corona-pandemien og de restriktioner som den medfører, så kan vi ikke garantere vores publikum det her til februar. Det er en hård beslutning at tage, men vi er overbevist om, at når vi skal afholde Sweden International Horse Show, så bliver vi nødt til at kunne opfylde de høje forventninger, som vores fantastiske publikum har, siger Christin Ericcson, som er eventdirektør for Sweden International Horse Show i en pressemeddelelse.  

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner