Sverige mister en holdhest i dressur

09-08-2016 13:02

Britt Carlsen

OL

Det svenske dressurlandshold har mistet en af holdhestene i vettjek - Dante Weltino gik heller ikke gennem en ekstra besigtigelse her til morgen

Copyright Ridehesten.com
Therese Nilshagens Dante Weltino, som vi senest så ved Odense Horse Festival herhjemme, gik ikke gennem vettjek og er nu ude af OL konkurrencerne.

De svenske dressurryttere her i Rio må have haft en urolig nat efter Therese Nilshagens Dante Weltino blev sat i "holding box" og altså skulle gennem nok en veterinær besigtigelse her til morgen kl. 7,30 lokal tid. Desværre for svenskerne gik Dante Weltino ikke gennem denne ekstra kontrol, hesten er halt på et bagben. 

Det bliver istedet Mads Hendeliowitz og Jimmie Choo Seq som går ind på det svensk hold. Holdet består desuden af: Patrik Kittel/Deja, Juliette Ramel/Buriel og Tinne Vilhelmson Silfvén/Don Auriello.

Dressurkonkurrencerne starter i morgen onsdag kl. 15 dansk tid. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner