Super landsstævne med corona-forholdsregler

03-10-2020 11:02

I denne weekend afholder Sundeved Rideklub landsstævne i dressur med kvalifikation til ECCO Cup for junior-, ung- og U25-ryttere med masser af unge ryttere, der har indordnet sig under de corona-forholdsregler, som stævnet er arrangeret under – og det står ikke i vejen for sporten

Copyright Ridehesten.com
Fra præmieoverrækkelsen i Sundeved fredag aften. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et af denne weekends landsstævner er Sundeved Rideklubs B-stævne i dressur, hvor der afvikles en kvalifikation i ECCO Cup for junior-, ung- og U25-ryttere. Af den grund var fredagens klasser tæt besat af unge ryttere, der i weekenden skal ride ECCO Cup-kvalifikation.

I Sundeved Rideklub har man taget corona-restriktionerne med alvor og respekt og ydet en stor indsats for at lave et stævne, som alle deltagerne kan deltage i og samtidig passe på sig selv og hinanden. Vi har talt med hesteejer og forælder Jesper Hyrm, der er begejstret for stævnet.

Man er jo lidt nervøs hjemmefra, om stævnet bliver aflyst, eller hvordan man bliver taget imod, men det har været en vanvittig god oplevelse for os, og jeg vil tro, at Sundeved Rideklub er den klub i Danmark med flest frivillige. Vi blev modtaget af et kæmpe hjælpeorgan, der har styr på det hele. Der er håndsprit til rådighed over alt, og alle respekterer, at man har mundbind på over alt. Der må kun være tre personer i cafeteriaet ad gangen, og rytterstuen er lukket af, men til gengæld kan man sidde med  lang afstand på bænke i ridehuset. Det er så gennemført, at selv præmiepodiet er delt op i tre podier og med blomster imellem hver podie. Man går lidt i det uvisse om afvikling af finalen sidst på året, men på denne måde er det fuldt forsvarligt, fortæller Jesper Hyrm.

Copyright Ridehesten.com
Vinderne af MA2, Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

I fredag aftens MB2 by Equus Cura med 25 startende ekvipager – overvejende juniorryttere – tog Kristian Würtz Green og Bovbjergs Zhivago e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Hanne Damgaard og Leif Bovbjerg) sejren med 74,277% tæt efterfulgt af Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard) med 73,948%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

MA2 by Kørende dyrlæge dominerede ungrytterne feltet på ekvipager, og her gik sejren til Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard e. Ampère/ Jazz med 73,290% lige foran Sara Aagaard Hyrm og Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/ Mago XX (opdr. Esben Klinkby) med 73,070. Tredjepladsen gik Sophia Ludvigsen og Safari Klintgaard e. Sunny-Boy/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Ulla Klokker Andersen og Rikke Munk).

Fredag aften sluttede med Prix St. George by Equus Cura, hvor Sara Aagaard Hyrm og Thybo's Laban e. L'Espoir/ Michellino (opdr. Djon Thybo) trak det længste strå med et ridt til 70,702%. Sanne Henningsen og Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M/ Caprimond (opdr. Atterupgaard) besatte andenpladsen 69,474%.

I lørdag morgens Intermediaire 1 by Soya concept besatte Sanne Henningsen og Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M/ Caprimond (opdr. Atterupgaard) igen andenpladsen og denne gang med 68,245%. Sejren her gik til Maja Juul og den 14-årige hoppe Vestervangs Miss Zorba e. Mazzaratti/ May Sherif (opdr. Ulla Høholt Jensen) med 68,640%.

Start- og resultlister fra Sundeved.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner