Sundeved Rideklub igen vært for Ecco Cup

20-01-2017 09:22

Sundeved Rideklubs B-stævne danner endnu engang rammen for årets første kvalifikation i Ecco Cup for junior-, ung- og U25-ryttere, der løber af staben i dagene 24- 26. februar 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sundeved Rideklub danner hvert år rammen om både et heste-og et ponydressurlandsstævne, og endnu engang er rideklubben vært for Ecco Cup. Forberedelserne til landsstævnet er i fuld gang, og man håber at rigtig mange ryttere fra hele landet igen finder vej til det sønderjyske.

Klubben er kendt for at have et stort antal frivillige hjælpere, som gør alt for at ryttere, heste og gæster får en god oplevelse, og klubben vil gøre alt for at leve op til den positive feedback, som de har fået de foregående år fra både TD´ere, ryttere og gæster. Sundeved Rideklub kræser nemlig for detaljerne, klubbens cafeteria laver lækker hjemmelavet mad til alle måltider, og de gæstende heste tilbydes opstaldning både i de eksisterende stalde og i teltstaldene.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Faciliteterne i Sundeved Rideklub er særdeles publikumsvenlige, da de to store ridehaller ligger i åben forbindelse med hinanden, så tilskuerne kan følge med i, hvad der sker på både opvarmnings- og konkurrencebanen.

Anmeldelsesfristen er den 7. februar, og klubben glæder sig til at byde alle ryttere, heste og gæster velkommen.

/pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner