Store Nations Cup dag i Odense

20-05-2016 09:48

Britt Carlsen

I dag er det tid for holdkonkurrencerne. Både pony-, junior- og ungrytternes Nations Cup konkurrencer afvikles i dag, og dagen afsluttes med Furusiyya FEI Nations Cup - og husk der er gratis adgang til stævnepladsen

Ponyrytterne er de første som skal i konkurrence i Nations Cup i dag. Kl. 10,15 rider den første rytter ind på stadion i Odense Pony Nations Cup presented by Nord-Vest Box. Danmark har trukket startnummer to - Norge er først, Irland og Sverige følger efter Danmark. Landstræner Lars Trier Kjøller har sat et konkurrencedygtigt landshold bestående af: Laura Baaring Kjærgaard, Annestine Kibech Hansen, Christine Thirup Christensen og Philippa W. Linde.

Odense Junior Nations Cup presented by Galleriet Slagelse Aps - igen i denne holdkonkurrence har Danmark trukket start nummer to, og igen er det Norge som lægger ud. Belgien, Tyskland og Sverige følger efter Danmark. Landstræner Bo K. Møller har også haft fokus på at stille stærke junior- og ungrytterhold, så danskerne kan bide fra sig på hjemmebane. I juniorklassen er Benedikte Rie Truelsen, Clara Hallundbæk, Sofie Yderstrade Bucka og Josephine Bøgh på holdet. Klassen starter til middag. 

I Odense Young Rider Nations Cup presented by HorseBook var danskerne uheldige og trak startnummer et. Holdet består af: Jonathan Hvalsø Saul, Emil Hallundbæk, Christoffer Nerving Møllekjær og Jessica Toelstang. Sverige, Belgien, Norge og Tyskland stiller også hold i denne konkurrence.

Nations Cup konkurrencen afvikles over to runder, bedste tre resultater fra de to runder tæller til det samlede resultat. 

Dagen slutter med den verdensomspændende holdturnering Furusiyya FEI Nations Cup, som starter kl. 16,30 med: Linnea Ericsson-Carey, Søren Pedersen, Torben Frandsen og Thomas Sandgaard på holdet. Ialt 13 nationer deltager i denne holdkonkurrence, hvor Danmark har startnummer 10.

Se resultater og startlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner