Stor nyhed fra Poulsen Horsetrucks

07-10-2025 20:27

Poulsen Horsetrucks har sikret sig eneforhandlingen af STX Group i Danmark. Det betyder, at danske hesteentusiaster nu får adgang til alt fra kompakte hestelastbiler til luksuriøse motorhomes - og det hele kan opleves i næste uge under World Cup i Herning

Copyright Ridehesten.com
Der er store nyheder hos Poulsen Horsetrucks og Martin Poulsen, indehaver af virksomheden, der fra 1. oktober er blevet eneforhandler af STX-transportere. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Der er store nyheder hos Poulsen Horsetrucks, som netop kan offentliggøre, at virksomheden fra 1. oktober er blevet importør og eneforhandler af hele programmet af lastbiler og hestetransportere fra STX Group i Danmark. Med dette samarbejde får danske kunder nu adgang til hele spektret af STX-transportere - lige fra de kompakte og fleksible 2-hestesbiler til de eksklusive motorhomes, der er kendt for deres luksuriøse design, innovative løsninger og kompromisløse kvalitet. 

Vi er ekstremt glade for at have fået eneforhandling af hele programmet fra STX Group i Danmark. STX er jo verdens førende indenfor produktion af hestetransportere, så det giver os mulighed for at opfylde behovene hos alle indenfor hestesporten. Dertil er de også stærke indenfor produktion af transportmidler til motorsporten. Med dette partnerskab føler vi, at vi kan løse alle de forespørgsler, vi har, fortæller Martin Poulsen, indehaver af Poulsen Horsetrucks. 

STX er en del af den belgiske STX Group, som er internationalt anerkendt for sin høje kvalitet og sine eksklusive specialløsninger til både professionelle ryttere og private hesteejere. Med den nye aftale bliver Poulsen Horsetrucks en central aktør for STX på det danske marked og får dermed mulighed for at tilbyde kunderne et af verdens mest eftertragtede brands inden for hestetransportere. 

Copyright Ridehesten.com
STX Group er blandt andet anerkendt for sin høje kvalitet og sine eksklusive specialløsninger. Foto: Privat

Den officielle præsentation af samarbejdet finder sted under World Cup i Herning i næste uge - uge 42, hvor Poulsen Horsetrucks udstiller i Hal M. Her vil de besøgende for første gang få mulighed for at opleve de nye modeller fra STX på helt tæt hold. 

Vi glæder os helt vildt til at vise det nye samarbejde frem i Herning. Det bliver første gang, STX er repræsenteret med det fulde program i Danmark, og vi ser frem til at møde både nye og gamle kunder under World Cup-stævnet, lyder det fra Martin Poulsen. 

For dem, der ikke når forbi World Cup i Herning, kan hele STX-programmet naturligvis også opleves hos Poulsen Horsetrucks i Horsens, hvor virksomheden har base. 

Tre generationers passion for transport
Poulsen Horsetrucks er en familieejet virksomhed i tredje generation, hvor det i dag er Martin Poulsen, der står i spidsen. Familien har gennem mere end 50 år været dybt engageret i både motor- og hestesporten, og netop den kombination har gjort virksomheden til en af Danmarks mest erfarne og alsidige aktører inden for transportløsninger. 

Hos Poulsen Horsetrucks finder man et bredt udvalg af både nye og brugte hestetransportere, racetrailers og specialkøretøjer, der alle er nøje udvalgt for deres kvalitet, sikkerhed og funktionalitet. Virksomheden er allerede forhandler af A6 Jung Racetrailer og Krismar Horsetrucks, ligesom de sidste år også fik importen af det svenske mærke Forzab, der producerer moderne, funktionelle hestetrailere til både professionelle og amatører. 

Med tilføjelsen af STX Group i sortimentet styrker Poulsen Horsetrucks sin position som en af Nordens mest komplette udbydere af heste- og racetransport, og samarbejdet markerer endnu et skridt i virksomhedens udvikling mod at tilbyde det bedste inden for komfort, kvalitet og sikkerhed på vejen. 

Se Poulsen Hosetrucks store udvalg på hjemmesiden her. 

Copyright Ridehesten.com
Man kan opleve nogle af de flotte STX-transportere under World Cup i Herning i uge 42. Foto: Privat
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen