Stor deltagelse ved stævne i Ikast

12-01-2008 20:52

Stine Melin

I denne weekend afholdes stævne på Ikast Rideskole.

I denne weekend afholdes stævne på Ikast Rideskole. Travlheden melder sig for medhjælperne i rideklubben, kantinen er fuld af mennesker, der ivrigt følger med i, hvad der sker på banen og snakken går løs om alverdens ting. Den store tilmelding gjorde, at en pause midt i LA’en lørdag var nødvendig, således at bunden kunne ordnes midtvejs. Vinderen i LB lørdag blev Simon Yde på hesten Lacosta, ekvipagen kommer fra Herning Rideklub, deres tid i omspringningen lød på 26,22 sek. I LA’en løb Martina Kastrup Loft af med sejren, hun red hesten Caleth Igenmoes, deres flotte tid i omspringningen lød på 21,76 sek. Med et lille spring, mere præcis 0,49 sek. i omspringningen, løb Tina Brun Mortensen på hesten Gracia Z af med 2. pladsen. 3. pladsen blev indtaget af Thea Glitrup på hesten Luifer, med en tid på 23,28 sek. i omspringningen. Billederne fra disse klasser kan ses på www.ridehesten.com mandag den 14. januar.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner