Stillingen i Bundgaard Byg

05-10-2015 14:48

Tredje og sidste kvalifikation til Bundgaard Byg Cup-finalen blev overstået i denne weekend, da Herning Rideklub afviklede deres landsstævne i dressur 

Kvalifikationerne til Bundgaard Byg Cup har nu kørt over 3 gange. Holte, Broholm og Herning har lagt baner til afvikling af Cuppen, der afvikles i Intermediare I og Intermediare I kür. Finalen i Bundgaard Byg Cup afgøres d. 14-15. november i Randbøl når Blue Hors afvikler deres Dressur Festival.

Stillingen efter de tre kvalifikationer: Louise Lunde Pedersen og Royal Fluch V fører med 45 point. Andenpladsen besættes af Karsten Hansen og Quantos med 34 point mens tredjepladsen indtages af Mikaela Lindh og Skovlunds Gamin G med 26 point. 

Den fulde stilling kan ses her  

Info

Om Bundgaard Byg Cup
Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over tre spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 20 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.
Bundgaard Byg har bygget utallige ridehaller og stalde til dansk ridesport. Bundgaard Byg giver ridesporten en spændende og interessant turnering, samt en kyndig partner, når der skal bygges til heste og ryttere.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner