Springstjernen Okidoki solgt

14-02-2010 11:12
Det skulle nu være bekræftet, at den hollandske springhest Okidoki er solgt for et større millionbeløb til Argentina
Copyright Ridehesten.com
Okidoki og Albert Zoer (Foto: Ridehesten.com).

Hollandske Albert Zoer har solgt sin KWPN-tophest Okidoki e. Jodokus / Topas med hvem han vandt individuelt bronze ved EM 2009 i Windsor. Hesten er solgt til den argentinske rytter José Larocca og prisen anslås til at være omkring fire millioner euro. José Larocca satser på Okidoki til WEG 2010 i Kentucky, Lexington. Albert Zoer har stadig sin 11-årige KWPN-vallak Sam e. Calvados / Ahorn med hvem han i 2008 vandt den prestigefyldte Grand Prix ved CHIO i Aachen og var udtaget til OL i Kina. Albert Zoer brækkede dengang sit ene ben få uger før OL og kunne derfor ikke ride. Zoer satser på Sam til de større mesterskaber og har allerede i 2009 opnået adskillige internationale topplaceringer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner