Talentfuld UVM-finalist til Janika Sprunger

03-12-2019 10:03

Annika Knudsen Lorentsen

Den nu 8-årige hoppe Gaesbekers Glamour Girl, som i 2018 blev nummer fire i finalen ved UVM med Charltte Bettendorf, og siden har gået 155 cm Grand Prix med Richard Howley, er solgt til Janika Sprunger

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Bettendorf og Gaesbekers Glamour Girl ved UVM i 2018. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Gaesbekers Glamour Girl e. Zirocco Blue/Caletto I er en 8-årig hoppe, som trods sin unge alder allerede har udmærket sig i international springsport.

Hoppen vil fremover være en del af teamet hos Janika Sprunger, og til World of Showjumping fortæller Sprunger følgende: 

– Jeg er meget glad for at få Glamour Girl at ride på, og jeg håber at vi sammen kan blive et godt match. Hun passer godt ind i min gruppe af yngre heste, og forhåbentligt vil jeg have et stærkt team for fremtiden. 

Gaesbekers Glamour Girls præstationer
Tilbage i 2018 blev hoppen placeret helt i top ved UVM på Zangersheide, hvor den endte som nr. 4 blandt 7-års hestene. Her red Charlotte Bettendorf fra Luxembourg hoppen. I starten af 2019 overtog slovakiske Gaj Riossa tøjlerne og senere igen overtog irske Richard Howley hoppen.

I sadlen på den talentfulde hoppe har han opnået flere topresultater i Grand Prix-klasser og senest vandt ekvipagen 155 cm Grand Prix på Sentower Park for bare tre uger siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner