Annika Knudsen Lorentsen
I 2016 forlod Henrik von Eckermann sin ansættelse hos Ludger Beerbaum efter 12 år. Derefter startede han egen virksomhed i Tyskland og har siden været ansat hos Karl Schneider. Men nu står det klart, at han og Janika Sprunger vil bygge deres eget sted.
– Vi har tænkt på dette i et år, men ønskede ikke at købe jorden, før de var færdig med byggetilladelser og sådan. Vi ønskede ikke at risikere at blive siddende med et stykke jord, vi ikke kunne bruge til det vi ønskede, fortæller Henrik til det svenske medie Hippson og fortsætter:
– Det er en fantastisk sted her hvor vi er, men da det ikke er så stort et sted, er vi lidt begrænsede. Der er tilbagevendende omkostninger hver måned, fordi vi lejer alt, og det føles lidt trist at bruge penge på noget, der ikke er vores.
Fremtidsbyggeri
– Der vil være indkvatering for både os og pigerne i stalden. Anlægget er designet, så vi kan udvide med en stald, og så vi kan realisere vores eget hus i fremtiden, hvis vi ønsker det. Der er mange muligheder og en klar vision.
Selvom parret har følt sig begrænsede er det dog ikke meningen at virksomheden skal udvides markant, da hans hovedfokus fortsat vil være på hans egen karriere.
– Jeg vil måske medbringe en studerende udover Evelina (Tovek). Men jeg vil ikke have en stor forretning med mange ansatte, så længe jeg selv konkurrerer, fortæller Henrik.
Han fortæller dog også, at når han på sigt vil drosle ned på sin egen ridekarriere, så vil der også blive gjort plads til at udvide forretningen med eventuelt ryttere ansat.
For nu kan Henrik og Janika se frem til at flytte fra Tyskland til nabolandet Holland.
– Jeg har været i Tyskland i mange år nu. Området vi flytter til, er godt på mange måder. Det er lidt mere centralt i forhold til vores konkurrenter, så det bliver sjovt. Vi håber og ønsker, at det skal være klar til at flytte ind i inden vinteren næste år. Man ved jo aldrig hvad der kan ske i byggeprocessen, men det er vores ønske.