Signe Wiese
Tredje runde af FEI Nations Cup bliver en kamp om point for Danmark. De danske ryttere er oppe mod de otte bedste springnationer i verden, så der bliver hård konkurrence om de eftertragtede Superligapoint. Belgien, der blev nummer tre ved verdensmesterskabet, stiller til start med deres verdensmester Philippe Le Jeune og hans vinderhest Vigo d’Arsouilles samt verdensmesteren fra 2006 Jos Lansink. Frankrig, der blev nummer to ved verdensmesterskabet, har et super hold med blandt andre europamester Kevin Staut, Simon Delestre, Pénélope Leprevost og Olivier Guillon. Irland der pt. fører Superligæn stiller til start med blandt andre Jessica Kürten, Cameron Hanley og Shane Sweetnam. FEI TV sender direkte fra Superligæn i St. Gallen i Schweiz, så der er rig mulighed for at følge springlandsholdets jagt på Superligapoint. Der transmitteres direkte via FEI TV fra kl. 13.25. Kilde: DRF