Hingsten Rubin Cortes solgt til Schweiz

27-04-2014 16:00

Dressurpferde Leistungszentrum Lodbergen meddeler, at de har solgt oldenburgerhingsten Rubin Cortes til Schweiz

Copyright Ridehesten.com
Rubin Cortes unter Christoph Koschel. Foto: Tanja Becker.

Oldenburgerhingsten Rubin Cortes e. Rubin-Royal/ Calmiro er opdrættet af Arsene Weiler i Luxemburg. Hingsten var som 2½-års præmiehingste ved oldenburgerkåringen i Vechta i 2003 og har været stationeret hos Harli Seifert, indtil hendes hingste blev overtaget af den tyske hingstestation Dressurpferde Leistungszentrum Lodbergen, der drives af schweiziske Urs Schweizer. Hingsten er far til tre kårede sønner og flere S-dressurheste.

Hingsten er uddannet op til Grand Prix og er senest redet af tyske Christoph Koschel, der har opnået flere internationale placeringer med hingsten, og sammen var ekvipagen på det tyske B-landshold. Det er Barbara Bertschinger fra Gestüt Sonnenberg nær Zürich, der har købt hingsten. Urs Schweizer udtaler i en pressemeddelelse, at man på Lodbergen glæder sig over, at Rubin Cortes er kommet i hænderne på en dygtig Grand Prix-rytter, der vil fortsætte hingsten i international dressursport.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner