Spændende dag med Foreningen SpringDanmark

10-06-2022 10:08

Sidste lørdag havde Foreningen SpringDanmark inviteret til et sommerevent for DRF Talentprogrammet. Det forløb sammen med landsstævnet i Hjallerup Rideklub og var et samarbejde imellem Foreningen SpringDanmark, DRF Talentprogram og Hjallerup Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Künnemann var en af de tre ryttere som fortalte om hans vej i springsporten. Foto: Privat

Der deltog 30 unge og forældre fra talentgrupperne på dagen, hvor omdrejningspunktet var opbygning af konkurrencebaner og banegennemgang. Formiddagens program var teori, hvor Rasmus Riise tog udgangspunkt i lørdagens baner for 5-års hestene og S1* Grand Prix. Han fortalte om ligheder og forskelle og hvordan man som banebygger kan skrue op og ned for sværhedsgraden. Der var fokus på hvor vigtigt, det er at bruge tid på banegennemgang og analyse af banerne, at det kan være marginalerne, der gør en forskel. Søren Møller Rohde deltog i denne del og kom med kommentar som rytter, hvilket var super godt og lærerigt for de fremmødte.

Der var derudover besøg af tre forskellige ryttere, på forskellige niveauer og de havde hver især deres historier og fortællinger om deres vej i springsporten. De tre ryttere var Konstantin Künnemann, Emile Mosegaard og Laura Thomey og de var alle gode til at komme med deres egen fortælling om vejen ind i sporten. Specielt var det historien om, at det kræver stor tålmodighed at uddanne en hest og hvor langt man kan komme hvis man opbygger et tillidsfuldt samarbejde med sin hest. Evner man dette, så kan den ene hest gøre den store forskel på vejen ind i sporten. På hver deres måde gave rytterne en tro på, at der er en vej for den enkelte. Også her var spørgelysten stor.

Eftermiddagen foregik på stævnepladsen og der var afsat ekstra tid til banegennemgang i tre klasser: 5-års, MA1* og S1*. Her tog Søren Møller Rohde og Rasmus Rise de unge med rundt på banerne og forklarede hvordan de optimalt skulle gennemrides - fra teori til praksis. Ud over dette var der tid til det sociale - at spise sammen, se konkurrencerne og måske tage en tur i Tivoli på Markedspladsen. Der var god feedback på arrangementet og både unge og forældre syntes de fik meget med hjem.

Fakta
Om Foreningen SpringDanmark

Foreningen SpringDanmark arbejder på at styrke springsporten i Danmark igennem sponsorater og aktiviteter. Alle kan være medlem og dermed understøtte udviklingen. Du kan se mere på Foreningen SpringDanmarks hjemmeside HER. En af de aktiviteter Foreningen SpringDanmark støtter er DRF Talentprogram, som er et talentprogram for unge springryttere i alderen 12-18 år. Læs mere om talentprogrammet på DRF hjemmeside HER.

Fold up
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner