Søren lige nu nr 3 i verden

04-09-2014 18:41

Britt Carlsen

WEG - Det blev en forrygende spændende holdfinale i dag, som blev vundet af Holland, men klassen bød på mange fejl også til de bedste ryttere, og Søren Pedersens fejlfrie runde sendte ham op på en individuel tredjeplads inden finalen på lørdag

Det blev en helt ulidlig spændende springning i dag ved WEG i Normandiet. Der var en fantastisk stemning på stadion, der gav en kuldegysninger, når man stod nede ved banen, hvor larmen fra publikum var øredøvende. Det var holdfianlen det hele gjalt i dag, men de ryttere, som ikke var på et hold i finalen, men havde en god score fra de to foregående dage fik adgang til at ride videre, Klassen startede med de individuelle ryttere, og blandt dem Andreas Schou og Søren Pedersen. Andreas var først ude med Lenardo der Kleine, og de overvandt med lethed banens vanskeligste passager, men på den næstsidste forhindring rørte Lenardo bommen, som faldt, og det ser ud til at koste Andreas en plads i top 30. Han er nu på en 34. plads men top 35 skal møde i dyrlæge lørdag morgen, så der er fortsat en chance for at vi får Andreas og Lenardo der Kline at se i finalen.

- Det var ærgerligt, men som han kæmpede også i dag, det var hamrende ærgerligt med nedslaget, for det betyder at jeg ryger lige undenfor top 30. Han har spunget et fantastik mesterskab, alle herned er imponeret af den lile hest, og jeg får stor opbakning for de holder med ham, fortæller Andreas med en latter, på spørgsmålet om, hvor stor (eller lille) "der Kleine" er, er svaret: - Han er vel knap 160 cm, men jeg har ikke haft en målestok på ham, det har jeg ikke haft lyst til, men de fleste forhindringer i dag var større end ham. Vi er glade i den danske trup i dag, slutter han.

Grunden til Andreas glæde skyldes også hans holdkammerat Søren Pedersen, der kom til finalen med det bedste individuelle resultat på 2,49 fejl red en fantastisk flot, fejlfri runde med en enkelt tidsfejl. tailormade Esperanza de Rebel og Søren løste opgaven i dag perfekt, hvilket man langt fra kunne sige om de mest rutinerede topryttere.  Som klassen skred frem og fejlene begyndte at komme blev resultatet, at Søren Pedersen er nr. tre i den individuelle konkurrence, som fortsætter med de 30 bedste på lørdag, efter Beezie Madden fra USA og Rolf-Göran Bengtsson fra Sverige, der har hhv. 0,16 og 0,34 fejl.

- Han sprang godt også i dag, indleder Søren Pedersen, og fortsætter med begejstring i stemmen: - Det er fantastisk og ud over al forventning, nu glæder jeg mig over resultatet, og så kæmper vi videre på lørdag. Vi er utrolig glade og nu gælder det bare om at forblive rolig. Selvfølgelig var jeg lidt anspændt derinde i dag, men koncentret om at lave mit job. Så håber jeg på at der er "luft" tilbage i hesten på lørdag, det så godt ud i dag, men på lørdag venter en ny runde, slutter Søren Pedersen.

Se det individuelle resultat her

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen