Søndag i Sommerstorf

17-06-2013 08:45

Der blev afviklet fire klasser i tyske Sommerstorf i går, hvoraf halvdelen blev med dansk sejr

I går var sidste dag ved CSI-stævnet i Sommertorf, hvor de danske ryttere har haft stor succes og har stået for et stort antal placeringer.

Sashia Astrup Jensen lagde ud med at vinde 140 cm trøstfinalen på Tailormade Anna Chacca med nul fejl i tiden 51,56 sek.

I mellem tur (140 cm) gjorde Kasper H. Hansen hende kunsten efter ved at vinde på Silver efter en fejlfri runde i tiden 24,45 sek. I samme klasse blev Charlotte von Rönne på Janosch nummer ti med nul fejl i tiden 28,64 sek.

Det blev til to danske placeringer i finalen i youngster tour (140/145 cm) med en tredjeplads til Sashia Astrup Jensen på Tailormade La Vie med nul fejl i tiden 42,61 sek., lige foran Søren Pedersen på fjerdepladsen på Tailormade Chaloubet med nul fejl i tiden 45,92 sek.

Søren Pedersen opnåede også placering i dagens sidste klasse, stor tur (145 cm), hvor det blev til en tredjeplads på Tailormade Esperanza de Rebel med nul fejl i tiden 47,62 sek., mens Rikke Haastrup Pedersen på Qualico Du Bobois med otte fejl i tiden 55,90 sek. opnåede en niendeplads i samme klasse.

Se flere resultater her

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen