Danskere til KMG Cup

15-06-2014 09:42

To tidligere danske mestre i springning repræsenterer denne weekend de danske farver ved det internationale springstævne KMG Cup i Sommerstorf, Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Tailormade Cavetta - her ved DM i år.

De to tidligere danske mestre Lars Bak Andersen og Søren Pedersen springer sig denne weekend til den ene placering efter den anden ved det internationale springstævne KMG Cup i tyske Sommerstorf.

Stævnet startede torsdag og de første danske placeringer indløb allerede fredag i den første kvalifikation i CSIYH1* for 7- og 8-års heste (135-140 cm). Her opnåede Søren Pedersen på Tailormade L’Aveu en ottendeplads med nul fejl i tiden 54,56 sek., mens Lars Bak Andersen på DV-hesten 3Q Major e. Carmargue/A’Khan Z (opdr. ?) blev nummer 12 med nul fejl i tiden 54,94 sek.

Lørdag startede Søren Pedersen med at springe sig til en niendeplads på Tailormade Chaloubet i tiden 49,54 sek.

Herefter stod den på anden kvalifikation i CSIYH1* for 7- og 8-års heste (135-140 cm), hvor det blev til endnu en ottendeplads til Søren pedersen og Tailormade L’Aveu med nul fejl i tiden 58,49 sek., mens Lars Bak Andersen og 3Q Major avancerede en enkelt plads op til en 11. plads efter en fejlfri runde i tiden 60,19 sek.

Endelig opnåede Søren Pedersen en flot andenplads i kvalifikationen til Grosser Preis (145 cm) på Tailormade Cavetta efter en fejlfri omspringning i tiden 42,41 sek.

Se flere resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner