Sørens selvsikre finalesejr

12-05-2014 09:07

Søren Pedersen formåede at holde stilen med Tailormade Confidence helt til finalen i Youngster Cuppen i Redefin, Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Tailormade Confidence - her ved Falsterbo Horse Show 2013.

De danske ryttere har hele weekenden imponeret i tyske Redefin, hvor der denne weekend er blevet afviklet internationalt springstævne med enkelte nationale dressurklasser.

Camilla Ernst startede søndagen ud med en start i den tostjernede Medium Tour finale (145 cm), hvor hun på Eminento B vd Zwartbleshoeve kom fejlfrit gennem omspringningen i tiden 38,09 sek., hvilket rakte til en placering som nummer 10.

Søren Pedersen og Tailormade Confidence har under hele stævnet været uovervindelige i Youngster Tour, og det var de også i finalen (140 cm) , hvor de sikrede sig sejren efter en omspringning med nul fejl i tiden 28,30 sek.

På dressurbanen var der dertil en dansker på banen i en national Grand Prix. Anne Torp Madsen på Poppelgårdens Garant e. Grandeur/Raimondo sikrede sig en fjerdeplads i klassen med 69,125%.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner