Annika Knudsen Lorentsen
I søndags opnåede norske Isabel Freese imponerende 77,293 % i kvalifikationsklassen til den eftertragtede finale i Nürnberger Burg Pokal. Det gjorde hun på den delvist danskejede hingst Total Hope e. Totilas/ Blue Hors Don Schufro. Total Hopes mor er Weihegold OLD, som ligger nr. 1 på verdensranglisten med Isabell Werth.
Total Hope er ejet af Lone Bøegh Henriksen fra HP Horses sammen med Paul Schockemöhle og opdrættet af Christine Arns-Krogmann.
– Han er en meget stærk hingst både psykisk og fysisk og i Redefin viste han med stor sikkerhed, at både talent, fysik og et fremragende interiør banede vejen for et fremragende resultat, sådan skriver HP Horses på deres hjemmeside, hvor de også skriver:
– Det var en overbevisende sejr og vi glæder os meget til at gense ekvipagen i Frankfurt Festhalle, hvor bl.a. hans mor Weihegold OLD har vundet både Nürnberger Burgpokal og Louisidor Price.
Se ekvipagens flotte vinderridt i videoen nedenfor.
Se resultatlisten her.
Læs mere om Nürnberger Burg Pokal her.