Søndag er den helt store Finale Dag

21-08-2011 07:25

Signe Wiese

Denne weekend har været travl for både dansk og international hestesport og i dag, søndag, kulminerer det hele
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Ridehesten.com)

Ved EM i Rotterdam rides i dag dressurens "konge-disciplin" Grand Prix Kür, hvor Europas 15 bedste dressurekvipager skal kæmpe om titlen som europamester. Danmark har hele to ekvipager med, nemlig Nathalie zu Sayn Wittgenstein/Digby og Lisbet Seierskilde/Jonstrupgårdens Raneur. Finalen starter kl. 13 og Lisbet Seierskilde ride som nr. 4 kl. 13.30, men Nathalie og Digby skal i ilden som nr. 7 kl. 14. Finalerne kan ses på FEI-TV. Ved ponyrytternes DM i både spring og dressur i Middelfart er det også blevet finaledag. For spirngrytternes vedkommende starter finaler kl. 12.30 med finalen for kat. III-ponyerne, For dressuren vedkommende starter finaler kl. 11.45, også med finalen for kat. III. I Le Mans i Frankrig kæmper Europas bedste seniorvoltigører om EM-titlen. Danske Rikke Laumann har noget at leve op til efter at hendes junior-kollega, Sheena Bendixen, i går sikrede Danmark en bronzemedalje for juniorer. Rikke Laumanns finale starter i dag kl. 10. Du kan følge med her på siden, eller på Ridehesten.com's Facebookside, der også løbende vil blive opdateret.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen