Solos Carex til OL igen

02-07-2008 12:02
OL
Efter sidste uges nyhed om to Dansk Varmblodsheste på det engelske OL-hold er det nu glædeligt at meddele, at også de svenske dressurryttere har en dansk hest på OL-holdet.

Tinne Vilhelmson-Silfvéns kårede Dansk Varmblodshingst Solos Carex e. Castro/Lagano (opdr. Barbro og Lorenz Linnet) har været ude af sporten i en længere periode, men ekvipagen er blandt de tre, som den svenske chef d'equipe Bo Jena har udvalgt til Sveriges olympiske dressurhold. Dermed står det klart, at Solos Carex (tidligere avlshingst - nu kastreret) igen i er topform. I øvrigt består det svenske hold af yderligere to avlsgodkendte hingste, idet Jan Brink deltager med den svenske hingst Briar e. Magini og Patrik Kittel er udtaget med den tyske hingst Floresco e. Florestan I. Som reserve står endnu et Florestan I-afkom, nemlig hoppen Faradera redet af Emma Karlsson. Holdkaptajn er Elisabet Lundholm.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner