Dansk OL-plads i military!

20-02-2020 11:15

Britt Carlsen

OL

Nu er det endelig officielt - Peter Flarup har sikret Danmark en plads ved OL i military i Tokyo, og dermed er dansk ridesport repræsenteret i alle tre olympiske discipliner

Danmark har opnået en kvoteplads i military. Det er den 43-årige Peter Flarup, der har sikret pladsen på hesten Fascination e. Favorit Ask (opdr. Jørn-Ove Jørgensen). Ligesom med kvotepladsen i springning er det ikke nødvendigvis rytteren, der sikrer pladsen, som ender med at skulle afsted. Den endelige beslutning om, hvem der indstilles til at skulle deltage, træffes af Elitechef i Dansk Ride Forbund Kimi Nielsen, når vi nærmer os sommeren og afhænger af de relevante ekvipagers samlede præstationer indtil udvælgelsen.

 – At vi ender med at været repræsenteret i både dressur, springning og military ved OL er et tydeligt bevis på, at vores øgede fokus på talentudvikling i dansk ridesport fungerer, og det kan vi kun være yderst tilfredse med, udtaler Elitechef i Dansk Ride Forbund Kimi Nielsen. 

Sidst Danmark var repræsenteret ved OL i military var i 2008 i Beijing, hvor Peter Flarup var til start på hesten Silver Ray.

– Det er fedt, at det er man har redet efter de seneste 20 år lykkes, men jeg siger altid, at heldet følger de flittige, indleder Peter Flarup, som fortsat kæmper for sin sport.  – Jeg har to heste kvalificeret, den ene er ung (9-årige Facination)og den anden er ældre og mere erfaren (Stald Mejses Frankie e. Federico xx (Stald Mejse)). Vi sætter begge heste igang mod OL, og de skal gå to vidt forskellige programmer - så det tager vi en lille smule hen ad vejen. Den rutinerede Frankie skal gå to stævner,  hvor Facination måske skal gå 5-6 stævner,  og så jeg vælger jeg den, der er bedst på tidspunktet, fortæller Peter, som har stor rutine i at managere sine militaryheste. Peter har deltager i flere store stævner, ved EM, VM og OL i Hongkong, og hvad er det, der er så fascinerende ved OL?

– OL er dels rejsen til målet og målet, og det er mega sjovt og inspirerende at møde alle de andre sportsfolk, mens hele verden kigger på. Det er ret vildt, slutter han. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner