EM for ponyer i Polen

01-08-2011 12:39

Signe Wiese

De danske ponylandshold i dressur, spring og military har været i Jaszkowo i Polen og starte EM

De danske dressurpiger gjorde en flot figur ved at vinde bronze for hold, og få tre ryttere kvalificeret til at ride kür finalen søndag. Bedste danske springrytter blev Jessica Toelstang der gik videre til den individuelle finale. mesterskab. I military blev bedste danske resultat leveret af Mai Kaas der opnåede en 33. plads. Dressur Individuelt mesterskab Lørdag red pigerne det individuelle mesterskab i dressur. Her blev Emilie Holm Toft bedste dansker på ponyen HB Dreamgirl med 71,395 % og det gav en placering som nummer 11 i klassen. Caroline B. Smidt og Campari W fik 70,895 % og blev nummer 12, mens Maya Jørgensen på Modderbeek’s Flo opnåede 70,710 % og blev nummer 13. Guld- og sølvmedaljen gik til de tyske ryttere Grete Linnemann med Cinderella og Lena Charlotte Walterscheidt på Equestricons Lord Champ, mens bronzemedaljen gik til hollandske Dana Van Lierop på Equestricons Day of Diva. Kür-finalen På en delt 10. plads kom de to danske ekvipager Maya Jørgensen på Modderbeek’s Flo og Caroline B. Smidt og Campari W, der begge opnåede 72,975 % i kür-finalen. Emilie Holm Toft og HB Dreamgirl opnåede 72,925 % og blev placeret som nummer 12. Vinderen blev hollandske Dana Van Lierop på Equestricons Day of Diva med 80,4 %, mens sølvet igen gik til tyske Lena Charlotte Walterscheidt på Equestricons Lord Champ som opnåede 78,7 %. Tyske Jessica Krieg med Danilo scorede 78,00 % og det udløste bronzemedaljen. Springning Individuelt mesterskab Det lykkedes kun for springrytteren Jessica Toelstang og ponyen Murphys Flight at ride sig til den individuelle finale ved EM i Polen. Desværre blev de diskvalificeret i den sidste runde i finalen, og dermed ude af dette års EM. Trøstfinale De tre andre danske springryttere red trøstfinalen og der blev Emil Hallundbæk på Pauldarys Pocket Rocket bedste dansker med en placering som nummer 7. Lige efter fulgte Frederikke Strøm og Carlton Wonder, og på en 9. plads kom Nicklas Hornsleth Mathiasen med Matador. Military Mai Kaas med ponyen Hesteklewa Wendy opnåede en flot 33. plads ved EM i Polen med i alt 90 strafpoint. I dressuren scorede ekvipagen 54,0 strafpoint og det gav en forløbelig 24. plads. I terrænet blev det til 24 fejl, mens i den sidste disciplin der er ridebanespringing blev det til 12 fejl. Vinderen blev Luce Bentejac på Mon Nantano De Florys fra Frankrig som kun fik 40,70 strafpoint i alt. Sølvet gik til engelske Sam Ecroyd og Three Wells Breeze som fik 47,70 strafpoint, mens bronzemedaljen tilfaldt irske Jodie O´Keeffe og ponyen Castleview Rakish Milly der fik 51,70 strafpoint. Benjamin Jørgensen på Simply Red blev desværre diskvalificeret i terrænet. Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner