Solid dansk NM-holdsejr i dressur

11-05-2018 17:29

Det blev til en funklende guldmedalje til de danske dressurpiger ved det nordiske mesterskab i norske Kristiansand

Copyright Ridehesten.com
Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Helle Krasnik Trolle er yderst tilfredse med de danske ekvipager. Foto: Privat.

Solen skinner over drammen og glimter i medaljerne ved det nordiske mesterskab i dressur, hvor de danske seniorryttere netop har vundet guld for hold efter en meget overlegen indsats, hvor de individuelt besatte pladserne 1, 2, 5 og 10.

Glæden blandt danskerne er stor og stemningen høj i norske Drammen, hvor hele holdet og deres respektive medfølgere nu kan fejre den store succes i dagens CDI3* Grand Prix, hvor det rendyrkede kvindehold fra Danmark gjorde rent bord.

Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Helle Krasnik Trolle er yderst tilfredse med de danske dressurdamer Mai Tofte Olesen, Rikke Svane, Carina Casssøe Krüth og Karin Nissen, der indfriede alle forventninger i holdkonkurrencen.

I weekenden afvikles de individuelle seniormesterskaber, hvor rytterne skal vælge mellem Grand Prix Special og Grand Prix Kür. Fra Danmark rider Karin Nissen specialen, mens de andre rider küren.

Se alle start- og resultatlister fra stævnet HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen